fbpx

Raftehegn

Hvis haven, terrassen eller endda hele matriklen skal indhegnes på en måde, der falder naturligt ind i udemiljøet, så er raftehegnet et oplagt valg. De runde stammer glider ubemærket ind i den omkringliggende natur, hvor træer, buske og blomster allerede vokser, og der er flere forskellige muligheder for at tilpasse dit raftehegn til dine ønsker.

Hos MS Hegn har vi et fast udvalg af følgende rafter:

  • Trykimprægnerede rafter
  • Rafter med bark
  • Lærkerafter
  • Brune granrafter

Hvilken løsning der passer bedst til dit projekt, afhænger af både arealet, økonomien og dine æstetiske præferencer, men du er altid velkommen til at kigge forbi vores udendørs udstilling. Her kan du se udvalget, få inspiration til haven og hegnet og ikke mindst få vejledning og gode råd med på vejen.

 

Hvorfor vælge et raftehegn?

Er du usikker på, hvilken hegnsløsning der passer bedst til din have, kan du starte med at klarlægge dine ønsker og behov. Skal hegnet eksempelvis skærme for nysgerrige blikke hos forbipasserende, skal du ikke have et åbent hegn. Er hegnet derimod bare en markering af et givent område – for eksempel af køkkenhaven – så kan en åben og lav løsning være et godt valg.

Med et raftehegn får du et smukt og naturligt hegn, der skærmer haven eller udeområderne af, og der er mange fordele ved det naturlige valg – blandt andet:

  • Et raftehegn falder godt ind i omgivelserne
  • Et raftehegn med bark giver et flot spil
  • Et raftehegn uden bark giver en glat og ensartet overflade
  • Et raftehegn har en levetid på ca. 25 år

Derudover kan det være en god idé at tage en tur rundt i nabolaget for at se, hvordan andre boligejere har valgt at indhegne deres have. Ofte vil du hurtigt få en fornemmelse af, hvilke løsninger du godt kan lide og ikke mindst hvilke former for hegn, du ikke er interesseret i – og begge dele er brugbare informationer, når du skal tage den endelige beslutning.

 

Lad os hjælpe dig med montering

Hos MS Hegn bruger vi vores egne montører, når vi sætter hegn op, og vi dækker både Sjælland og Fyn – dog vil der være kørselstillæg, hvis turen går til Fyn. Holder du til i Jylland, kan du stadig købe dit hegn med montering hos os, men her bruger vi i stedet faste samarbejdspartnere, der yder den samme høje service, som vi selv gør.

Spørgsmålet vi ofte møder i forbindelse med montering af hegn er, om det er dyrt. Det er svært at svare på – det koster naturligvis mere, end hvis du selv sætter hegnet op, men til gengæld sparer du både tid og hårdt arbejde.

Vil du gerne have et tilbud på raftehegn – hvad enten det er med eller uden montering – er det gratis og uforpligtende at få det hos os. Med det i hænderne bliver det lettere at beslutte, om det er den rette løsning for dig, eller om du i stedet skal overveje en af de andre alternativer – for eksempel et komposithegn.

 

Indkøbskurv

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere